I denne artikel får du indblik i, hvordan og hvorfor stress både kan være sund og usund, så du kan fremme den gode stress og undgå den dårlige. Samtidig kan du læse, hvad du skal være opmærksom på hos dig selv eller en kollega for at stressen ikke udvikler sig.
Psykolog, specialiseret i pædagogisk psykologi og formidling.
Content Developer, Psykologistuderende ved Aarhus Universitet.
Psychologist, specialized in educational psychology and communication.
Content Developer, Psychology student at Aarhus University.
Stress er efterhånden blevet en del af de fleste menneskers ordforråd. Du har sikkert hørt eller selv brugt formuleringer som: “Nøj, jeg føler mig stresset”, “Jeg har godt nok haft en stresset morgen” eller “ej, hvor er jeg stresset over den næste deadline på arbejdet”
Vi bruger ofte begrebet i daglig tale, men hvad vil det egentlig sige at være “stresset” og hvorfor bliver vi det?
<hl>Stress er en biologisk reaktion som har sikret os vores overlevelse, dengang vi levede som urmennesker på den østafrikanske savanne.<hl>
Stressen er nemlig den overlevelsesmekanisme, som gjorde, at dine forfædre var i stand til at flygte fra en løve eller kæmpe imod en hyæne. Og selvom du ikke længere skal kæmpe eller flygte for dit liv, er det stadig den samme mekanisme, der træder i kraft, når du fx bliver stresset inden et vigtigt møde, når du arbejder hurtigere op til en vigtig deadline eller hvis du står i en konflikt med din partner.
Denne korte stress er ikke farlig.
<hl>Så længe stressen er kortvarig, så hjælper den dig med at håndtere situationen,<hl> fordi de stresshormoner din krop udskiller, gør dig mere energisk og mere fokuseret.
Stresshormonerne gør dig i stand til at arbejde effektivt, så du når din deadline, og hormonerne hjælper dig med at holde hovedet koldt under det vigtige møde.
Den kortvarige stress, er altså ikke farlig. Den er ikke farlig, så længe din krop har mulighed for at restituere og slappe af efterfølgende. Det er først...
...hvis den kortvarige stress forlænges, at det begynder at blive usundt for dig.
...når de par lange dage på arbejdet op til en deadline, ikke længere kun er et par dage, men måske bliver til uger.
...når bekymringerne om mandagens møde ikke kun fylder om søndagen, men hænger over dit hoved hele ugen.
....når du oplever at miste overblikket, glemme aftaler eller har svært ved at sove, at du skal overveje, om du er mere presset end du plejer at være.
<hl>Langvarig eller usund stress er altså ikke noget, der opbygges fra mandag til onsdag.<hl> Den langvarige stress bygges op over lang tid og er ofte noget der kommer snigende. Derfor er der mange, som ikke ved, at de er presset, før det har udviklet sig til usund stress.
For at fange stressen inden den udvikler sig til langvarig stress, skal du kende til de typiske stresssignaler. Ved at kende til typiske tegn på stress, vil du ikke kun være i stand til at fange din egen stress i opløbet, men også vide, hvornår en ven eller kollega har brug for støtte.
Stresssignaler deles typisk op i tre.
Ofte er det tydeligste tegn på på stress, at <hl>kroppen begynder at give signaler, den ikke plejer.<hl> Disse signaler er fx: hjertebanken, hovedpine, svedeture og nedsat sexlyst.
Oplever du - eller nogen du kender - disse symptomer kan det betyde, at du måske har mere at se til på arbejdet eller på hjemmefronten end du plejer.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at tilstedeværelsen af disse symptomer, ikke er ensbetydende med, at du er stresset. Der er mange mennesker, som oplever maveproblemer eller som har en smule hovedpine en gang imellem. Det betyder ikke, at de nødvendigvis er stresset.
Men hvis du normalt ikke oplever de her signaler, og de begynder at vise sig, kan det være en god ide at overveje, om du har mere at se til, end du plejer, eller om du har den work-life balance, du gerne vil have.
Refleksion
I modsætningen til de fysiske signaler på stress, er <hl>de psykiske stresssignaler tit sværere at få øje på.<hl>
Vi mennesker er eksperter i at tilpasse os og til at vænne os til ting. Derfor er det ofte først, når vi er opmærksomme på det, at vi opdager de psykiske signaler på, at vi er presset eller stresset.
De psykiske signaler er fx hvis du er mere selvkritisk, øget træthed, glemsomhed, mange bekymringer eller katastrofetanker. Ligesom med de fysiske signaler, kan du godt opleve nogle af de psykiske stresssignaler uden at have alvorlig stress.
Der er fx mange mennesker som generelt er samvittighedsfulde og derfor ofte bekymre sig. Det betyder ikke at alle samvittighedsfulde mennesker også lider af stress. Men hvis du ikke normalt oplever at have svært ved at koncentrere dig. Hvis du ikke normalt har mange katastrofetanker, og du begynder at have det, så kan det være en god ide at overveje, om der er noget på dit arbejde eller i dit private liv, som presser dig.
Refleksion
Vores adfærd - <hl>de ting vi gør - afslører ofte hvordan vi har det.<hl> Og fx om vi er mere pressede end vi plejer. Ofte er vi ikke klar over, at vi har ændret adfærd, før vi selv opdager det eller andre gør os opmærksomme på det.
Har du en mistanke om, at du er mere presset end du plejer, kan det derfor være en god ide at overveje, om du har ændret adfærd på det seneste. Typiske adfærdsmæssige tegn på stress er fx søvnbesvær, øget indtag af kaffe og øget irritabilitet.
Det er igen vigtigt at nævne, at ligesom med både fysiske og psykiske stresssignaler, kan du sagtens opleve nogle af de her tegn uden, at det betyder, at du er stresset.
Mange mennesker har fx svært ved at falde i søvn en gang i mellem eller har tendens til at være en smule glemsom. Det betyder ikke, at de stressede.
Men hvis du kan se, at du indenfor den seneste tid er begyndt at drikke mere kaffe end du plejer, eller hvis du er begyndt at have en kortere lunte overfor dine kollegaer, så kan det muligvis være et tegn på, at oplever begyndende tegn på stress, uden at vide det.
Derfor er det en god ide at overveje, om du har ændret adfærd på nogle af de områder.
Refleksion
Stop med at bekymre dig om stressede medarbejdere. Opnå en arbejdsplads med mindre stress.
